mandag den 31. januar 2011

Too good to be true?

(e-mail til far i dag) Jeg har mobil hernede. Landekoden er +61 og selve mobilnummeret er 0418711646. Vi er ti timer fremme hernede og jeg arbejder fra tidlig morgen til ca. 5pm. Der kan jeg ikke skype. Men hvis du skriver i min fritid (det indkluderer lørdag og søndag) på mobilen, så kan vi finde ud af mere præcist hvornår det passer at skype. Alt er fint. Mor ringede i går og jeg kneb en tåre. Ved ikke hvorfor jeg altid bliver så emotionel, når jeg snakker med jer. Alt er rigtig fint. Næsten FOR fint. Er bange for at jeg lever mig så meget ind i rollen som den fornuftige au pair at jeg glemmer mig selv og det ender ligesom da jeg boede hos mor. JEIKS!!! Det er næsten det mest negative lige nu, prøver ikke at lade det fylde for meget. 
Mange kys og knus. 

JETLAGGET


Har jeg aldrig prøvet så stærkt før. Jeg bliver vildt sulten kl 9 om aftenen hernede. Vågner kl. 5 om morgenen og er lysvågen! Skal tisse hele natten og er egentlig ikke sulten om dagen!
Det var en meget træt dag med pigerne i går. Jeg gjorde mit bedste for at skjule det. Pigerne var fantastiske! Nathalie havde det ikke godt med den sidste au pair. Mit indtryk er, at hun nærmest ikke gjorde noget, au pair’en og at Nathalie har utrolig mange indebrændte frustrationer omkring hende – som kommer ud nu :O Hun spiste müsli med yoghurt hver dag, en stor portion – hvilket åbenbart var rigtig dyrt så hun håbede at jeg ikke var til det. Er müsli og yoghurt så dyrt? Piv, kan jo godt lide müsli. Så var hendes shorts for korte – og det har jeg været så obs på når jeg pakkede, at have passende tøj med – men betyder det så at jeg ikke kan have mine nye French Connection shorts på? :O
Selvom Nathalie er sygeplejerske, så er hun ikke så livstilsb

24/1-11 Melbourne is a trick! They have a nice weather to persuade you to believe that you need to change your whole danish wardrobe out, with nice aussie-clothe and bikinis on sale. It wasn’t ong before I had used 100 AU$ on some perfect French Connection clothes. Now im sitting at the open space amfi where tennis is show non a bigscreen. The place it stuffed! Its perfect. Fitting young people in getting a tan while watching tele.
This morning Julie, Harry and I went for a coffee. They have real good coffee here. Something about Italians moving here after the world war (was it the firs tor second). Hehe.

22/1-11 Sidder i Heathrow teminal 3. Nettet virker ikke. Kunne ellers være rigtig rart at skrive til venner og bekendte. Jeg er SÅ spændt!
Og glad for at jeg kom  igennem med min lidt for tunge kuffert (lykke!)
11:50 Bangkok TG911 Gate opens 10:50. Nu skal jeg sidde i et fly i 11 timer, derefter 2 timer i Bangkok og så 9 timer til Melbourne.
At jeg ikke skal se Seb de næste 6 måneder har på mirakuløs vis ikke givet mig nogen tårer endnu. Jeg er stadig høj på de sidste 5 dages lykke og føler vi kan klare alt.
Kan ikke fatte at jeg er på vej 6 måneder på eventyr på den anden side af jorden. For bare et år siden, var jeg næsten ikke i stand til at rejse. Men… det handler egentlig om, hvor motivation for handlingen kommer fra. Kommer den fra en drøm; en lille kamp inde i dig eller kommer den af frygt eller måske af hensyn til andre. Den her handling har været plain egoistisk og selvom jeg måske har såret nogen på vejen, så har det givet mig en utrolig livsenergi – IT FEELS GREAT!! 

CHEERS LONDON


21/1-11 Sidste dag i London blev fejret med Seb. Vi tog på the National og derefter hjem på Hilton (!).  Badekar og dobbeltseng – og fantastisk morgenmadsbuffet. Seb havde ikke prøvet Hilton før, så det var meget sjov for ham at opleve. Dejligt! Generelt virkelig fantastiske dage i London, når vi lige blev indstillet på hinanden. Føler mig klar på et halvt år fra hinanden og at vi nok skal klare det. Rart med den selvtillid omkring det!

mandag den 10. januar 2011

Gamle mønstre

Går tilbage i gamle rytmer.. Måske er der bare nogen forhold der skal holdes oppe. Lige oppe over overfladen og helst ikke komme under. Så krakelerer de. Det har jeg altid tænkt meget over.
Kæmper for en harmonisk afslutning på det her, men det er ligesom der noget inde i mig der protesterer. Jeg føler mig desværre også svigtet. Vi forventede begge to noget andet.

Jeg kan også bebrejde mig selv for det. Det er meget let. Det er allerede gået i de nøjagtig samme spor som da jeg boede i Norge. Prøver bare at gøre mig usynlig og magter ikke konfrontation. Det er deprimerende og det kommer bag på mig hvor svært det er at bryde.

Men jeg kan også vende den om og tænke anderledes den her gang. Det vil jeg prøve på. Jeg tror ikke mennesket er bygget til at være ærlig over for sig selv hele tiden. Det beskylder andre for dets uheld. Og det er der en grund til - det er ren mental overlevelse. Vi ville ikke kunne magte at bebrejde os selv for vores egne fejl særlig længe.

Status

This day sucks. Feels like all the days before and they days will come will suck too.