Måske..lidt på røven

Når op til overfladen, higer efter vejret og trækker luft ind. Mit indre kramper stadig i små træk. Jeg åbner øjnene og mærker klorvandet svig let og blinker et par gange. Jeg søger ind mod kanten, mens min vejrtrækning langsomt bliver mere afslappet. Jeg sætter mig op på kanten.
Mærker til min egen frustration, at jeg ikke er kommet det fjerneste væk fra mine bekymringer af at tage i svømmehallen. De var med mig på cykelturen til svømmehallen; med mig i omklædningsrummet da jeg forhutlet prøvede at stå ved mine blege og småtykke lår; med mig under vandet - og med mig da jeg kom op igen. Det er som om at jeg havde forventet at jeg kunne vaske dem af. Lægge dem i blød, så de kunne gå i opløsning. Klorvand skulle da gøre sagen. Men i stedet værker min i forvejen svage krop bare endnu mere af ikke at vide hvad den skal bruges til. Hvad er dens formål? Hvad fanden skal jeg med alle mine ønsker? Jeg kan slet ikke forestille mig i et job. Jeg kan ikke forestille mig et helt liv, hvoraf halvdelen går til at arbejde.

Efterskælv

Kommer jeg nogensinde til at give slip på dig? Vil min bankende hjertemuskel nogensinde pumpe dig ud af systemet og lade en anden ind?
Jeg ville ønske jeg kunne se dig. Mærke dig og lytte til dig. Hvordan har du det? Jeg har brug for at vide at dit liv går fremad. For så ved jeg at vi mødes derude i fremtiden et sted. Ved du at du er savnet? Ved du alt det vi kunne få til som venner.
Jeg tror at vi to til sammen ville kunne få alt til at lykkes.

Score?

lad musikken rumme dig, med drømmende bobler og lune vinde af sødme. Må de svæve rundt som softice eller candifloss og lade dig glemme alt aktuelt og præcist. Dine øjne bliver tunge og dit hjerte legende let. Du glemmer alt om tid og mål. Du er her - målet er nået.

when you have a tendency to be awake when everyone is a sleep

then what are you? an outsider? a minority? or is it actually a feeling that many people feel - and feel often?

You're my empty space boy

Du skal ikke tro
at jeg ikke kan mærke
at du ikke er her mere

Et problem indeed.

Jeg har et problem. En spiseforstyrrelse. Den får mig til at tvivle. Tvivle på det hele. 

Det er pisseirriterende. 

Problemer under opstandelse

Alt har kørt fejlfrit. Jeg har været stolt og glad og i overskud..
Men at være au pair begynder at avle nogen udfordringer. I den forrige uge, pre-menstruel og udmattet som jeg var så så jeg det som min kommende afslutning som au pair hos Willingalerne - men efter nogen timer ude i solen og en god snak med min mor vil jeg ikke lade det få det bedste af mig indtil videre. Må prøve at. Det ER ikke problemfrit at være au pair. Der er utroligt mange plus'er ved det, men det er ikke ren fryd og gammen.
Mine kokkeegenskaber er f.eks. nulstillet - alle ingredienser er anderledes hernede, hedder noget andet eller er slet ikke til at finde nogen steder. Udfordringer for madlavning nr. 2 er at der er begrænset budget. Så begrænset at man skal spare på toilet-papiret = uvandt. Tredje udfordring er komfuret, som også er anderledes. Fjerde er at man se efter børnene imens man laver mad.
Note til mig selv: bliver jeg nogensinde i tvivl igen: http://www.transitionsabroad.com/listings/work/shortterm/articles/au-pair-jobs-abroad.shtml

De sidste par weekender har vi haft problemer med at jeg ikke melder klart ud, at jeg bare har lyst til at tulle rundt hele dagen som en eller anden backpacker i min fritid. Det er jeg bange for at gøre, fordi jeg tror min au pair mor forventer det som en blessing at jeg kan deltage i deres aktiviteter i weekenden. Men det synes jeg af og til er krævende. Jeg har brug for at føle ensomhed for at værdsætte familien. Det er sådan jeg får ny energi til at gøre mit job med at passe børnene godt. Så der er alligevel en forpligtelse i weekenden :/
NOTAT til mig selv: Lørdag, søndag og fritid siger du for guds skyld til FØR du tager af sted!

Too good to be true?

(e-mail til far i dag) Jeg har mobil hernede. Landekoden er +61 og selve mobilnummeret er 0418711646. Vi er ti timer fremme hernede og jeg arbejder fra tidlig morgen til ca. 5pm. Der kan jeg ikke skype. Men hvis du skriver i min fritid (det indkluderer lørdag og søndag) på mobilen, så kan vi finde ud af mere præcist hvornår det passer at skype. Alt er fint. Mor ringede i går og jeg kneb en tåre. Ved ikke hvorfor jeg altid bliver så emotionel, når jeg snakker med jer. Alt er rigtig fint. Næsten FOR fint. Er bange for at jeg lever mig så meget ind i rollen som den fornuftige au pair at jeg glemmer mig selv og det ender ligesom da jeg boede hos mor. JEIKS!!! Det er næsten det mest negative lige nu, prøver ikke at lade det fylde for meget. 

Mange kys og knus. 

JETLAGGET

Har jeg aldrig prøvet så stærkt før. Jeg bliver vildt sulten kl 9 om aftenen hernede. Vågner kl. 5 om morgenen og er lysvågen! Skal tisse hele natten og er egentlig ikke sulten om dagen!

Det var en meget træt dag med pigerne i går. Jeg gjorde mit bedste for at skjule det. Pigerne var fantastiske! Nathalie havde det ikke godt med den sidste au pair. Mit indtryk er, at hun nærmest ikke gjorde noget, au pair’en og at Nathalie har utrolig mange indebrændte frustrationer omkring hende – som kommer ud nu :O Hun spiste müsli med yoghurt hver dag, en stor portion – hvilket åbenbart var rigtig dyrt så hun håbede at jeg ikke var til det. Er müsli og yoghurt så dyrt? Piv, kan jo godt lide müsli. Så var hendes shorts for korte – og det har jeg været så obs på når jeg pakkede, at have passende tøj med – men betyder det så at jeg ikke kan have mine nye French Connection shorts på? :O

Selvom Nathalie er sygeplejerske, så er hun ikke så livstilsb

24/1-11 Melbourne is a trick! They have a nice weather to persuade you to believe that you need to change your whole danish wardrobe out, with nice aussie-clothe and bikinis on sale. It wasn’t ong before I had used 100 AU$ on some perfect French Connection clothes. Now im sitting at the open space amfi where tennis is show non a bigscreen. The place it stuffed! Its perfect. Fitting young people in getting a tan while watching tele.

This morning Julie, Harry and I went for a coffee. They have real good coffee here. Something about Italians moving here after the world war (was it the firs tor second). Hehe.

22/1-11 Sidder i Heathrow teminal 3. Nettet virker ikke. Kunne ellers være rigtig rart at skrive til venner og bekendte. Jeg er SÅ spændt!

Og glad for at jeg kom  igennem med min lidt for tunge kuffert (lykke!)

11:50 Bangkok TG911 Gate opens 10:50. Nu skal jeg sidde i et fly i 11 timer, derefter 2 timer i Bangkok og så 9 timer til Melbourne.

At jeg ikke skal se Seb de næste 6 måneder har på mirakuløs vis ikke givet mig nogen tårer endnu. Jeg er stadig høj på de sidste 5 dages lykke og føler vi kan klare alt.

Kan ikke fatte at jeg er på vej 6 måneder på eventyr på den anden side af jorden. For bare et år siden, var jeg næsten ikke i stand til at rejse. Men… det handler egentlig om, hvor motivation for handlingen kommer fra. Kommer den fra en drøm; en lille kamp inde i dig eller kommer den af frygt eller måske af hensyn til andre. Den her handling har været plain egoistisk og selvom jeg måske har såret nogen på vejen, så har det givet mig en utrolig livsenergi – IT FEELS GREAT!! 

CHEERS LONDON

21/1-11 Sidste dag i London blev fejret med Seb. Vi tog på the National og derefter hjem på Hilton (!).  Badekar og dobbeltseng – og fantastisk morgenmadsbuffet. Seb havde ikke prøvet Hilton før, så det var meget sjov for ham at opleve. Dejligt! Generelt virkelig fantastiske dage i London, når vi lige blev indstillet på hinanden. Føler mig klar på et halvt år fra hinanden og at vi nok skal klare det. Rart med den selvtillid omkring det!

Gamle mønstre

Går tilbage i gamle rytmer.. Måske er der bare nogen forhold der skal holdes oppe. Lige oppe over overfladen og helst ikke komme under. Så krakelerer de. Det har jeg altid tænkt meget over.
Kæmper for en harmonisk afslutning på det her, men det er ligesom der noget inde i mig der protesterer. Jeg føler mig desværre også svigtet. Vi forventede begge to noget andet.

Jeg kan også bebrejde mig selv for det. Det er meget let. Det er allerede gået i de nøjagtig samme spor som da jeg boede i Norge. Prøver bare at gøre mig usynlig og magter ikke konfrontation. Det er deprimerende og det kommer bag på mig hvor svært det er at bryde.

Men jeg kan også vende den om og tænke anderledes den her gang. Det vil jeg prøve på. Jeg tror ikke mennesket er bygget til at være ærlig over for sig selv hele tiden. Det beskylder andre for dets uheld. Og det er der en grund til - det er ren mental overlevelse. Vi ville ikke kunne magte at bebrejde os selv for vores egne fejl særlig længe.

Status

This day sucks. Feels like all the days before and they days will come will suck too.