Kære Retning

Hvilken vej skal jeg gå? Og har jeg overhovedet muligheden for at tage et skridt væk fra hvor jeg er nu?
Jeg har prøvet at skrive til dig, men jeg kan ikke skrive uden at tro på dig. Så ender det bare med at jeg skriver lidt og lader det ligge som kladder. Men jeg tror på dig nu igen.. Du skal hjælpe mig og jeg vil skrive til dig om hvordan det går.

Det går nemlig ikke godt. Jeg føler, jeg står stille - og jo mere stille jeg står jo drastigere bliver mine forsøg på at komme væk. Jeg har 70.000 muligheder - men jeg kan ikke vælge nogen. Jeg vil kun have dén ene mulighed der gør at jeg får ro igen. De andre er irrelevante og kun forvirrende, de må godt forsvinde. Skal jeg føle mig klar til det eller skal jeg bare kaste mig ud i et eller andet? Hvis jeg vælger det sidste - vil det så give tilbageslag, hvis det ikke lykkes?
Det er klart at jeg føler to behov der ikke kan kombineres, som det er nu. Jeg ønsker frihed og uafhængighed - og så ønsker jeg at være en del af en social sammenhæng.
Jeg ville ønske jeg var et harmonisk menneske i balance. Mine tanker bliver til håb og kom nu lad det ske.


Håber vi ses snart retning, da jeg er meget retningsløs lige nu..;)