Nytårs...

Nanna skrev på facebook.
Lubbe afslyst og hun ville gerne være i Odense.
Jeg skrev til Bea, prøvede at få ting i gang i Kbh.
Uden held. Spurgte Seb om jeg stadig kunne nå at være med på deres dagen før nytår.
Kunne jeg godt.
Blev nervøs. Havde det skidt. Skældte Seb ud.
Begyndte at glæde mig.
Tog til Odense. Var med Seb.
Mærkede noget var galt med Nanna.
Seb gik. Jeg havde travlt.
Følte at jeg havde god samvittighed. Snakkede med Nanna.
Tog afsted. Følte mig classy.
Blev tipsy inden maden. Blev hurtigt mæt. Hyggede mig.
Så mig i spejlet. Fik det dårligt over det med Nanna.
Vi gik mod byen. Jeg tænkte det var dårlig timing med så meget blæst.
Betine og Camilla var søde.
Var til fest. Alt for trangt med lugt af bræk.
Var bange for at falde ned på gulvet.
Fik nok. Prøvede at slippe fra Seb.
Kom af sted.
Mødte ensom klam kurdisk gut.
Var venlig. Ville gerne have mad. Blev nervøs.
Ingen mad men heldigvis heller ikke nogen klam kurdisk gut.
Gik resten af vejen hjem. Ingen mad i køleskabet.
Ærgede mig over Nanna. Følte det var unfair.
Gik op og sikrede mig den kurdiske gut ikke fulgte med.
Begynte at skrive....

Mit Møllehjul

Endnu en lille geschicte med et navlepillende perspektiv.

Har du også et møllehjul? Går du igen og igen i de samme fælder og rutiner?

Jeg har mange små møllehjul. Og nogen store. Det er godt at jeg kun snakker i overført betydning - ellers ville det være umuligt at holde gang i alle de møllehjul på samme tid.

Et af mine store går især på:
1. => har det godt, følelsen af at kunne alt fylder mig og afspejler sig på at jeg sætter mange ting i gang i mit liv
2. => begynder at miste kontakt med mig selv og lader mine handlinger fylde mig og de bliver vigtigere end mig selv.
3. => Bliver tappet for energi og har svært ved at følge op på alle de ting jeg har startet. Kan ikke acceptere at jeg har begrænsninger på de ting, når nu jeg lige har fået det sat i gang.
4. => Får nedtur på nedtur fordi jeg ikke kan fuldføre mine projekter. Nedtur og manglende accept. Søger febrilsk en anden løsning end at acceptere.
5. => Accept.
6. =>Optur og tilbage til 1.

En forbandet navlepillende idiot

Det er jeg. 

Jeg er Hans Pilgaard, som han fremstår i Stjernerne på Slottet; En ynkelig mand der føler sig udenfor ligegyldigt hvad, er ekstremt overfølsom og med henblik på dette konstant kommer i karambolage med Remee og Kim Bodnia. De synes at han konstant og unødvendigt spænder ben for sig selv; at han konstant prøver at ramme de andre stjerners ømme punkter og gennem det få fokus på sig selv og sine egne problemer. Foruden dét så snakker han åbent om alt det "farlige" og om ensomhed, der bliver grænseoverskridende for de andre deltagere. Måske er dette grunden til at han altid føler sig udenfor? 

UANSET så deler jeg utrolig mange tanker og med den navlepillende idiot, og at have det dårligt med det, eller være flov over det - nytter ikke til andet end en mere ynkelig position i selskabet. Da det igen og igen udspiller sig som et dilemma, når jeg skal skrive herinde, vil jeg derfor gerne stå ved det i dag, 

dét at jeg sku er en forbandet navlepillende idiot! Yiiihaa! 

Good day

Kære Retning

Hvilken vej skal jeg gå? Og har jeg overhovedet muligheden for at tage et skridt væk fra hvor jeg er nu?
Jeg har prøvet at skrive til dig, men jeg kan ikke skrive uden at tro på dig. Så ender det bare med at jeg skriver lidt og lader det ligge som kladder. Men jeg tror på dig nu igen.. Du skal hjælpe mig og jeg vil skrive til dig om hvordan det går.

Det går nemlig ikke godt. Jeg føler, jeg står stille - og jo mere stille jeg står jo drastigere bliver mine forsøg på at komme væk. Jeg har 70.000 muligheder - men jeg kan ikke vælge nogen. Jeg vil kun have dén ene mulighed der gør at jeg får ro igen. De andre er irrelevante og kun forvirrende, de må godt forsvinde. Skal jeg føle mig klar til det eller skal jeg bare kaste mig ud i et eller andet? Hvis jeg vælger det sidste - vil det så give tilbageslag, hvis det ikke lykkes?
Det er klart at jeg føler to behov der ikke kan kombineres, som det er nu. Jeg ønsker frihed og uafhængighed - og så ønsker jeg at være en del af en social sammenhæng.
Jeg ville ønske jeg var et harmonisk menneske i balance. Mine tanker bliver til håb og kom nu lad det ske.


Håber vi ses snart retning, da jeg er meget retningsløs lige nu..;)