Trækronerne lukker mig ind i sin favn en efter en, som jeg går der, langs åen.
På jorden ligger et efterladt tæppe vævet af grønne, gule og brune farver.
Vinden kæler for mit hår
og løfter hvert skridt
Solen varmer og vinden er kold
Det er efterår
når det er finest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar