torsdag den 2. september 2010

Less is More.

Hver dag går jeg en tur igennem Vestergade i Odense. Det kan være utrolig udmattende at gå rundt derinde i længere tid og det kommer lige meget bag på mig hver gang. Jeg tager mig selv i at undskylde det med at det er hårdt at gå rundt på sten i flere timer - men det er nok egentlig ikke det det handler om. Det handler nemlig om indtryk. Det handler om sammenligning. Det handler om selvfølelse.

De tusindvis af indtryk er svære at kapere. Der er mennesker, der er produkter - der er din nuværende tilstand og hvilken tilstand du ønsker dig i fremtiden. Der er hvilket tilstand du vil opnå ved at købe den her kjole eller de her hæle. Der er din tilstand hvis du farvede dit lyst ligesom ekspedienten i Vila. Der er din drømmetilstand. Der er tilstanden, hvordan du rent faktisk fremstår - der er tilstanden hvordan du rent faktisk har det.
Kogt ned til de tre vigtigste tilstande for mit vedkommende - er der hvordan du tror du fremstår, hvordan du ønsker du fremstår, og hvordan du fremstår overfor dig selv. Gad vide hvor mange der er i en harmoni med disse tre forenet i en velfungerende trio? Det er ganske tankevækkende.
Hvad jeg ved er at jeg hver dag kæmper for at holde mit hovede oppe på vej hjem fra gågaden. Og hvordan jeg kæmper for at holde fast i min ydmyge make-up og naturlighed som var det en del af et tjekket slogan, som jeg gentager for mig selv hele vejen hjem;
Less is More.

God aften

Ingen kommentarer:

Send en kommentar