torsdag den 5. august 2010

Hvad er det for en snigende bevidsthed der kommer snigende når jeg er alene. Om natten. Er det dig mor? Der holder øje med mig. Minder mig. Der får mig til at blive slap i kroppen. Forsvinde fra den. Kun blive til smerte og gråd i den. Kun stirre og være passiv. Og jeg ville ønske jeg kunne lade kroppen blive i badet. Blive i de evige stråler af varmt vand på huden. Blive bag forhænget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar