At betvivle mænds kærlighed...

Jeg har perioder, hvor jeg betvivler alt. I betvivlelsen fanges jeg i en angst og en bekymring. Og lader den styre mig. Mange er bekymrede og bange for at miste dem de har tæt på. Det har jeg også. Jeg er utrolig bange for at miste, de få kære mennesker jeg har omkring mig. Følelsen og angsten aktiveres endnu mere når jeg er usikker på mig selv. At være bange for at miste kan også komme til udtryk ved jalousi. Her til aften har jeg prøvet at finde noget relevant i forhold til det her "often-case-scenario": 

"Det er nemt at forstå, at en følelsesfuld og udtryksglad kvinde som dig bliver frustreret af denne mands delvise "stumhed", men det er nok ikke klogt at tage den personligt. Mange kvinder er misfornøjede med deres mænds verbale og følelsesmæssige adfærd, og de forestiller sig ofte, at manden bare ikke gider hente det ønskede frem til netop hende. Oftest tager disse kvinder fejl. "What you see is what you get". Du får det bedste han har. Hvordan skal han føle sig elsket, hvis det aldrig er godt nok?

Dette handler jo også om din måde at elske på. Se på jeres søn, og spørg dig selv, om du også vil forme hans måde at elske sin mor på? Måske er din måde at elske på sådan, at du engagerer dig voldsomt og giver alt, hvad du har, uden at sikre dig, at modtageren også føler sig elsket? Måske er alt det smukke, du giver, slet ikke en gave, når det kommer til stykker, men en investering.

Jeg er altså ikke ude på at fordele skyld eller prædike moral. Intet menneske bør leve i en relation, hvor det ikke føler sig elsket og værdsat. Det har alt for store omkostninger for både voksne og børn. Problemet er bare ofte, at enten vores egen historie eller vores ideer og forventninger i sig selv forhindrer denne oplevelse. At vi altså på en måde er en prop i vores eget system og projicerer alt det negative over på vores partnere."

http://www.fyens.dk/article/1417467:Fritid--Jeg-foeler-mig-ikke-elsket