At betvivle mænds kærlighed...

Jeg har perioder, hvor jeg betvivler alt. I betvivlelsen fanges jeg i en angst og en bekymring. Og lader den styre mig. Mange er bekymrede og bange for at miste dem de har tæt på. Det har jeg også. Jeg er utrolig bange for at miste, de få kære mennesker jeg har omkring mig. Følelsen og angsten aktiveres endnu mere når jeg er usikker på mig selv. At være bange for at miste kan også komme til udtryk ved jalousi. Her til aften har jeg prøvet at finde noget relevant i forhold til det her "often-case-scenario": 

"Det er nemt at forstå, at en følelsesfuld og udtryksglad kvinde som dig bliver frustreret af denne mands delvise "stumhed", men det er nok ikke klogt at tage den personligt. Mange kvinder er misfornøjede med deres mænds verbale og følelsesmæssige adfærd, og de forestiller sig ofte, at manden bare ikke gider hente det ønskede frem til netop hende. Oftest tager disse kvinder fejl. "What you see is what you get". Du får det bedste han har. Hvordan skal han føle sig elsket, hvis det aldrig er godt nok?

Dette handler jo også om din måde at elske på. Se på jeres søn, og spørg dig selv, om du også vil forme hans måde at elske sin mor på? Måske er din måde at elske på sådan, at du engagerer dig voldsomt og giver alt, hvad du har, uden at sikre dig, at modtageren også føler sig elsket? Måske er alt det smukke, du giver, slet ikke en gave, når det kommer til stykker, men en investering.

Jeg er altså ikke ude på at fordele skyld eller prædike moral. Intet menneske bør leve i en relation, hvor det ikke føler sig elsket og værdsat. Det har alt for store omkostninger for både voksne og børn. Problemet er bare ofte, at enten vores egen historie eller vores ideer og forventninger i sig selv forhindrer denne oplevelse. At vi altså på en måde er en prop i vores eget system og projicerer alt det negative over på vores partnere."

http://www.fyens.dk/article/1417467:Fritid--Jeg-foeler-mig-ikke-elsket

"jeg-er-da-ligeglad-med-min-karakter"-fænomenet

I dette indlæg vil jeg tage op til overvejelse hvilke tanker vi gør os om at blive bedømt og få karakterer.
Det er - som oftest - at man enten:
a. går utrolig meget op i bedømmelsen
b. ikke går op i bedømmelsen eller
c. At man går utrolig meget op i bedømmelsen og tager det utrolig personligt, selvom man siger man ikke gør.

I mit konstante arbejde mod at overbevise mig selv om at disse bedømmelser ikke rigtigt siger noget om mig, så har jeg lagt mig i c'eren. Dette har nogen få gange resulteret i, at jeg ikke har gjort ligeså stor indsats op til mine eksaminer som tidligere. Jeg tænkte at min bedømmelse ville være derefter - men at jeg var afklaret med at det blot var en karakter, i det fag, med det underemne, på den dag, på det tidspunkt i mit liv. Stadiet med afklaring var selvfølgelig ikke realistisk, når det kom til stykket.
Herefter har jeg prøvet en mellemvej; at arbejde for det, men uden at karakteren skulle være helt i toppen. Da skete da det, at jeg fik 10 i dag. Jeg har knoklet de sidste 4 dage med gamle filosofiske tekster næsten 12 timer i døgnet - men jeg følte simpelthen ikke jeg var værdig et 10-tal. I chok, som min krop stadig var efter dialogen - var den stadig i chok da jeg fik min karakter. Jeg gik hjem, nærmest nedtrykt over situationen. Dette er måske ikke en almen reaktion, men hvordan er det muligt at disse bedømmelser kan sætte så meget i gang hos os mennesker, med kræfter og evner så komplekse og så langt ud over tal?

Eksamen

Jeg gider ikke til eksamen. Jeg gider ikke tre ganges vurdering i dag. Jeg gider ikke ydmygelsen over at der var så meget jeg skulle have lavet, som jeg ikke gjorde. Og som jeg ikke gør. Jeg gider ikke at så mange små ligegyldige ting kan gå galt og så har en det en kæmpe konsekvens.

At slippe - at gribe 2

Man skal "give slip" på livet for rigtigt at opleve det. På samme måde som man skal give slip på en menneske - for at kunne få det tæt på. "If you love someone - set them free"

Er det den evige følelsesmæssige tyngdelov? Det er som om, at når man prøver at holde det fast, så vil det altid prøve at kæmpe imod. Og giver man slip - vil det kæmpe for at komme tæt på. En evig lille modsætning. Mange er bevidste om det her, så hvorfor er det så svært?

At slippe - at gribe

"Man skal give slip for at kunne gribe", "Man skal kunne give slip på noget for at kunne gribe noget andet", "Nogen gange skal man slippe for at kunne få fat" eller "Man skal give slip for at kunne få fat igen" ?

Kan jeg få flere vendinger ud af denne simple konstruktion af slippe og gribe? Meget muligt men måske ikke så interessant. Men en vigtig ting at huske - det er dét. Det kan forstås på mange måder. F.eks. kan man ikke altid vide hvad man har før man har mistet det - og så kan man jo prøve at "gribe" det igen. Man kan også se den på den måde, at man følelsesmæssigt på give slip en gang i mellem for at blive afklaret og mere ubekymret. Eller slippe sygelig kontrol for at opnå tillid. Eller slippe planlægningen af at alt skal være perfekt for at kunne nyde maksimalt. Eller slippe frygten for at overvinde den!
Fortsættelse følger... (-måske..!)

Keane - Nothing In My Way

Mit Portræt: Keane

I don't wanna be adult.
I don't wanna be the first in line.
Or the first to get hurt.

Det er ikke det de synger i Hamburg Song - men det var det jeg hørte første gang jeg hørte den. Keane er for mig et band der tager menneskets skrøbelige problematikker op. Alt det som er en tand for følsomt og fjollet til at vi vil kendes ved det. Derfor er det også bare helt fantastisk at give sig hen i de følelser en gang i mellem.
Foruden "a bad Dream" så jeg vil jeg gerne underbygge med "Nothing in My Way":

A turning tide
Lovers at a great divide
why d'you laugh
When I know that you hurt inside?

And why d'you say
It's just another day, nothing in my way
I don't wanna go, I don't wanna stay
So there's nothing left to say?
And why d'you lie
When you wanna die, when you hurt inside
Don't know what you lie for anyway
Now there's nothing left to say

A tell-tale sign
You don't know where to draw the line

And why d'you say
It's just another day, nothing in my way
I don't wanna go, I don't wanna stay
So there's nothing left to say
And why d'you lie
When you wanna die, when you hurt inside
Don't know what you lie for anyway
Now there's nothing left to say

Well for a lonely soul, you're having such a nice time
For a lonely soul, you're having such a nice time
For a lonely soul, it seems to me that you're having such a nice time
You're having such a nice time

For a lonely soul, you're having such a nice time
For a lonely soul, you're having such a nice time
For a lonely soul, it seems to me that you're having such a nice time
You're having such a nice time

A Bad Dream...

Jeg er stødt på en af mine ungdomsbands i dag og forstår vel egentlig ikke hvorfor jeg ikke har hørt dem i så lang tid:

A Bad Dream - Keane
Why do I have to fly
over every town up and down the line?
I'll die in the clouds above
and you that I defend, I do not love.

I wake up, it's a bad dream,
No one on my side,
I was fighting
But I just feel too tired
to be fighting,
guess I'm not the fighting kind.

Where will I meet my fate?
Baby I'm a man, I was born to hate.
And when will I meet my end?
In a better time you could be my friend.

[chorus]
I wake up, it's a bad dream,
No one on my side,
I was fighting
But I just feel too tired
to be fighting,
guess I'm not the fighting kind.
Wouldn't mind it
if you were by my side
But you're long gone,
yeah you're long gone now.

Where do we go?
I don't even know,
My strange old face,
And I'm thinking about those days,
And I'm thinking about those days.

I wake up, it's a bad dream,
No one on my side,
I was fighting
But I just feel too tired
to be fighting,
guess I'm not the fighting kind.
Wouldn't mind it
if you were by my side
But you're long gone,
yeah you're long gone now.

Keane - A Bad Dream