Nytårs...

Nanna skrev på facebook.
Lubbe afslyst og hun ville gerne være i Odense.
Jeg skrev til Bea, prøvede at få ting i gang i Kbh.
Uden held. Spurgte Seb om jeg stadig kunne nå at være med på deres dagen før nytår.
Kunne jeg godt.
Blev nervøs. Havde det skidt. Skældte Seb ud.
Begyndte at glæde mig.
Tog til Odense. Var med Seb.
Mærkede noget var galt med Nanna.
Seb gik. Jeg havde travlt.
Følte at jeg havde god samvittighed. Snakkede med Nanna.
Tog afsted. Følte mig classy.
Blev tipsy inden maden. Blev hurtigt mæt. Hyggede mig.
Så mig i spejlet. Fik det dårligt over det med Nanna.
Vi gik mod byen. Jeg tænkte det var dårlig timing med så meget blæst.
Betine og Camilla var søde.
Var til fest. Alt for trangt med lugt af bræk.
Var bange for at falde ned på gulvet.
Fik nok. Prøvede at slippe fra Seb.
Kom af sted.
Mødte ensom klam kurdisk gut.
Var venlig. Ville gerne have mad. Blev nervøs.
Ingen mad men heldigvis heller ikke nogen klam kurdisk gut.
Gik resten af vejen hjem. Ingen mad i køleskabet.
Ærgede mig over Nanna. Følte det var unfair.
Gik op og sikrede mig den kurdiske gut ikke fulgte med.
Begynte at skrive....

Mit Møllehjul

Endnu en lille geschicte med et navlepillende perspektiv.

Har du også et møllehjul? Går du igen og igen i de samme fælder og rutiner?

Jeg har mange små møllehjul. Og nogen store. Det er godt at jeg kun snakker i overført betydning - ellers ville det være umuligt at holde gang i alle de møllehjul på samme tid.

Et af mine store går især på:
1. => har det godt, følelsen af at kunne alt fylder mig og afspejler sig på at jeg sætter mange ting i gang i mit liv
2. => begynder at miste kontakt med mig selv og lader mine handlinger fylde mig og de bliver vigtigere end mig selv.
3. => Bliver tappet for energi og har svært ved at følge op på alle de ting jeg har startet. Kan ikke acceptere at jeg har begrænsninger på de ting, når nu jeg lige har fået det sat i gang.
4. => Får nedtur på nedtur fordi jeg ikke kan fuldføre mine projekter. Nedtur og manglende accept. Søger febrilsk en anden løsning end at acceptere.
5. => Accept.
6. =>Optur og tilbage til 1.

En forbandet navlepillende idiot

Det er jeg. 

Jeg er Hans Pilgaard, som han fremstår i Stjernerne på Slottet; En ynkelig mand der føler sig udenfor ligegyldigt hvad, er ekstremt overfølsom og med henblik på dette konstant kommer i karambolage med Remee og Kim Bodnia. De synes at han konstant og unødvendigt spænder ben for sig selv; at han konstant prøver at ramme de andre stjerners ømme punkter og gennem det få fokus på sig selv og sine egne problemer. Foruden dét så snakker han åbent om alt det "farlige" og om ensomhed, der bliver grænseoverskridende for de andre deltagere. Måske er dette grunden til at han altid føler sig udenfor? 

UANSET så deler jeg utrolig mange tanker og med den navlepillende idiot, og at have det dårligt med det, eller være flov over det - nytter ikke til andet end en mere ynkelig position i selskabet. Da det igen og igen udspiller sig som et dilemma, når jeg skal skrive herinde, vil jeg derfor gerne stå ved det i dag, 

dét at jeg sku er en forbandet navlepillende idiot! Yiiihaa! 

Good day

Kære Retning

Hvilken vej skal jeg gå? Og har jeg overhovedet muligheden for at tage et skridt væk fra hvor jeg er nu?
Jeg har prøvet at skrive til dig, men jeg kan ikke skrive uden at tro på dig. Så ender det bare med at jeg skriver lidt og lader det ligge som kladder. Men jeg tror på dig nu igen.. Du skal hjælpe mig og jeg vil skrive til dig om hvordan det går.

Det går nemlig ikke godt. Jeg føler, jeg står stille - og jo mere stille jeg står jo drastigere bliver mine forsøg på at komme væk. Jeg har 70.000 muligheder - men jeg kan ikke vælge nogen. Jeg vil kun have dén ene mulighed der gør at jeg får ro igen. De andre er irrelevante og kun forvirrende, de må godt forsvinde. Skal jeg føle mig klar til det eller skal jeg bare kaste mig ud i et eller andet? Hvis jeg vælger det sidste - vil det så give tilbageslag, hvis det ikke lykkes?
Det er klart at jeg føler to behov der ikke kan kombineres, som det er nu. Jeg ønsker frihed og uafhængighed - og så ønsker jeg at være en del af en social sammenhæng.
Jeg ville ønske jeg var et harmonisk menneske i balance. Mine tanker bliver til håb og kom nu lad det ske.


Håber vi ses snart retning, da jeg er meget retningsløs lige nu..;)

Vendepunkt

Jeg vil så gerne..

- i gang.


Something hidden, 
go and find it. 
Go and look behind
the ranges. 
Something lost behind
lost and waiting for you
go!

Birthe Thagesen, formand for Danske Kvindelige Æventyreres Klub


Kloden på min skrivebord lyser syrligt og jeg har gang i bøger om Kvinder på eventyr, På rejse med Tina og Maise; og den norske paperback jeg fik af min søster i julegave for et par år siden. Det skal ske det her. Tålmodighedens tid har været. Nu vil jeg have min frihed til at være irrationel og impulsiv. Jeg bliver nødt til at sætte ting i gang. Det kommer ikke af sig selv, som på film. Jeg skal ned og have det på papir, gøre det til en fuldbyrdet aftale. Jeg har kun TO problemer, der forhindrer mig. Det er mit forhold og min frygt for at ting kan gå galt. Jeg forstår ikke hvordan det kan ske, at jeg altid affinder mig dét. Jeg giver slip på alle mine drømme på den måde og tørrer ind til ren ydmyghed. Klart at jeg bliver nedtrykt. Hvorfor vil jeg de ting så meget og hvorfor kan jeg ikke give slip på dem? Hvorfor er de så såre? På én måde har jeg lyst til bare at flygte fra det og aldrig komme tilbage. For ja, jeg kan også godt mærke at det er helt galt.

Hvordan kan jeg handle og afslutte så jeg kan se mig selv i øjnene bagefter og ikke stå og vakle? Hvordan får jeg taget en rigtig beslutning, som jeg ikke behøver at flygte fra bagefter?

Nu må det snart være...

Jeg kan mærke at det er nødvendigt at der sker noget.
Det kribler i mit sind og ryster i mine tanker.
Men jeg stopper når jeg tænker på konsekvenserne ved det.
Alt det uforudsigelige. Dét der kan gå tabt.

Jeg går i stå når jeg tænker på mit forhold. På min kæreste og min (ikke-)forpligtelse. Jeg kan ikke rykke mig. Jeg kan kun føle, at jeg har brug for forandring og så se passivt på handlingsprocessen og falde ind i en nedtrykthed.

Men det duer ikke. Jeg går ikke længere op i konsekvenserne ved at det er sådan. Men jeg ved at der er en vej ud af det her. Og det betyder at jeg skal sætte min kæreste 3. prioritering og risikere at miste det vi har.

Kærestesorger

Tester dig

Giver dig smag på at miste 

og briste som person. 

Gør dig uvillig i alle livets fornøjelser. 

For der er kun én ting du vil have. Kun én person. 

Gør det svært at spise 

Gør det svært at smile

Lammer dig og minimerer din kunnen til at ligge og stirre.

Bør se nogen mennesker, komme ud men kan kun ligge og stirre.

Ligge og stirre. Og ligge og stirre. 

Glo ud af vinduet og se det blive aften. 

Se det blive nat. Se det blive morgen. 

Nedtælling til kærestesorgens forsvinden. 

Se det blive dag. Se det blive aften. 

Ligger stadig der som forkrøblet, hører kun min tunge vejrtrækning og mærker min puls. 

Pulsen er det største problem - den slår alt for hårdt

og gør mit hjerte for trofast. 

Men jeg ved.. Jeg ved til min største trøst, at den forsvinder.  

At når den forsvinder så vil jeg ikke længere være passiv. Da vil jeg leve igen. 

Gensidig rådighed

I aften..

Er jeg træt af at stå til rådighed.

Selvom det er min egen skyld

Selvom at jeg bare kunne gøre noget ved det.

Så er jeg pissetræt af at stå til rådighed

For de mennesker jeg elsker mest.

For det er rigtigt.

Det er rigtigt at jeg bare kunne have en større omgangskreds

Eller tage ud og feste.

Men det vil jeg ikke.

Der er kun få mennesker jeg vil

Og af de få mennesker er der kun en lille del jeg har den fysiske mulighed for at se.

Så i aften.

I aften kan i gøre hvad i vil… 

Vent lidt. 

Jeg trækker den

og gør det jeg ikke må; 

gør dét, der gør det hele endnu mere træls.

Jeg undrer mig over hvorfor det ikke er gensidigt.

Hvorfor er det ikke gensidigt? 

Autumn morning before light

Jeg elsker at vågne før vækkeuret,
ligge i mørket og lytte til de sovende lyde.
Lyde som  radiatoren f.eks. - der er nemlig ingen bil-lyde på den her tid.

Om lidt står jeg op og kigger ud. Når jeg kigger ud er himlen stadig lidt kold og mørk og står i kontrast vinduernes varme lys.

Det er så roligt. 

Om lidt bliver det lyst og kontrasten forsvinder.
Selvom jeg har lyst til at blive siddende foran vinduet, ved at jeg også skal bidrage til dagens travlhed og stressede lyde. Det kan ikke gå hurtigt nok, så jeg ødelægger glansbilledet og går i gang med dagens første kapitel.

Efterår

Trækronerne lukker mig ind i sin favn en efter en, som jeg går der, langs åen.
På jorden ligger et efterladt tæppe vævet af grønne, gule og brune farver.

Vinden kæler for mit hår
og løfter hvert skridt

Solen varmer og vinden er kold

Det er efterår
når det er finest.

Rejsesygen

Kløen, rastløsheden, nysgerrigheden, hovmodet. Kontra angsten og rationalismen. Man begynder at mærke ensomheden. Ensomheden der hører til at man pludselig selv skal finde vej i valg og livet. Ensomheden i, at man vil have noget ingen andre har haft. Og det hele føles så overvældende og uoverskueligt at man til tider er bange for at blive skør.

Anbefaler "the beach" når du er i det humør.

Jørgen Leth - Ikke en skid klogere

En åndssvag selvretfærdigelse

I min optik - eller i min selvindbildning - så er det ikke muligt at tilpasse sig et moderne samfund (føle sig som en del af, være en del af) uden at tage de moderne værdier til sig. Man må tage de moderne "værdier" til sig og få det bedste ud af de muligheder der udstedes omkring én. Der er bare sørgeligt at disse værdier er så langt fra det menneskelige naturlige (at elske og blive elsket tilbage i dets brede omfang; nyde det naturliges æstetiske element; og ikke mindst at være i harmoni med sig selv), men at det i stedet bidrager til en overfladisk livsstil med overfladiske belønnelses-bonuser.

Vi fodrer tomheden som den ligger der i vejkanten forklædt i slangesymbolik.

I vejkanten til det tomme liv 2

Hver dag fylder vi os med tomhed, vi propper os til vi ikke kan have mere i os. Vi vil så gerne have det. Hvorfor? Fordi vi tomheden kan være let at fylde igen. Fordi vi kan kontrollere den. Fordi det pludselig giver vores liv en enhed vi kan forstå. Sex, mad, tøj, penge, magt, kontrol, udseende, slankepulver og penisforstørrelser. Hvis tomheden havde en fysisk masse ville jeg kaste den op i tykke stråler af grå kemisk masse.
Velbekommen og nyd dit tomme måltid.

På vejen mod det tomme liv

Nu er tomheden på vej. Den kommer til efteråret og går først til foråret igen. Den er der hele vinteren. Tomheden der får én til at gå flere timer i regnvejret.

Orkaosme (skriftlig planche)

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.